Viden om datacentre

Der findes flere og flere kilder, der hjælper os med at forstå årsager til og konsekvenser ved datacenterudviklingen.

Vi indsamler kilder fra både videnskabelig forskning, nyhedsmedier og undersøgende organisationer på softwareprogrammet Zotero, der fx understøtter svarene på nedenstående spørgsmål.

Kontakt os endelig, hvis du har spørgsmål til eller vil bidrage til biblioteket.

Hvad er datacentre?

Datacentre er fabrikker af forskellig størrelse, der producerer data.

Dét der ofte omtales som internetskyen er egentlig datafabrikker, der i tiltagende fart bygges overalt i verden. Mange glemmer ofte at alt, der sker på internettet, også kræver computerkraft, og at det altid foregår et sted i verden ved brug af energiintensivt maskineri.

Ifølge Det Internationale Energiagentur voksede mængden af datacentre i verden med 17% i 2025.

Nogle datacentre er store, og er med årene blevet større og større, fx hyperscale datacentre. De nyligt ansøgte projekter i Holbæk og Faxe er de hidtil største datacenterprojekter i Danmark.

Mange datacentre er forbundne med hinanden, for det er sjældent, at data bare befinder sig ét sted ad gangen. Techgiganternes datacentre er kendte for at huse backupversioner på flere forskellige lokationer. Det vidner om, hvor økonomisk værdifuld data er i det 21. århundrede.

Hvorfor er der så mange, der vil bygge datacentre?

Det er primært fordi at mængden af datacentre øger muligheden for at producere data. Dem bruger techvirksomheder størstedels til at integrere i nye produkter og til at sælge personrettet reklameplads på platforme.

Størstedelen af den eksponentielle udvikling i dataproduktion er baseret på indsamling af data for at skabe nye, mere profitable produkter. Det har Professor Emeritus på Harvard Business School, Shoshana Zuboff, gennemgående har dokumenteret. Som led i den udvikling begyndte man at bygge mange og større datacentre i 2000'erne og 2010'erne.

Udviklingen har taget en ny drejning siden 2024, hvor mange nye datacentre i rekordstørrelser er blevet annonceret og bygget. Årsagen ligger i udviklingen af produkter, der betegnes som AI/kunstig intelligens.

Det er værd at nævne at al digitalisering ikke nødvendigvis behøver at være skadelig. Forskere som Christoph Becker og Neil Selwyn peger på mange interessante bæredygtige tilgange til at udvikle og bruge digitale værktøjer. Hvis digitalisering skal udvikle sig i en retning, der er ikke-skadelig kræver det radikal nedskalering, omprioritering og udvikling af alternativ infrastruktur, hardware, software, praksisser og ejerskabsformer.

Bruger datacentre meget energi?

Ja, de bruger energi i et hidtil historisk uset omfang, der er i eksponentiel udvikling.

Ifølge et studie fra FNs forskningsenhed UN University er datacentre på vej mod i 2030 at bruge dobbelt så meget elektricitet som i hele Frankrig i 2024.

Det Internationale Energiagentur har regnet på forskellige fremtidsscenarier, hvor datacentre globalt kan ende med at forbruge alt i mellem 2 og 4,4% af elektricitet globalt. Det er meget. Fx blev der i 2023 globalt brugt 4% af al elektricitet på landbrug og transport samlet.

Bruger datacentre meget vand?

Ja, selvom datacentrene har forskellige metoder at køle deres servere, så bruger de samlet set enorme mængder vand.

Datacentre har forskellige niveauer af vandforbrug. Det afhængiger særligt af om de bruger vand- eller luftkøling.

Mens at vi har set flere og flere eksempler på at datacentre har medført både vandmangel, fx i Chile, og vandforurening, fx i USA, så har der manglet studier på området.

Ifølge et studie fra FNs forskningsenhed, UN University, er datacentre på vej mod i 2023 at bruge 9,300 trillion liter vand, hvilket svarer til 1,3 milliard menneskers årlige hjemmeforbrug af vand i subsaharisk Afrika.

I Danmark og i Europa har offentligheden ikke adgang til informatiom om, hvor meget vand datacentrene bruger. Det skyldes bl.a., at techgiganterne har lavet succesfuldt lobbyarbejde i EU for at data om deres energi- og vandforbrug ikke deles offentligt, hvilket Corporate Observatory Europe i 2026.

Bidrager datacentre til grøn omstilling?

Nej, de bidrager til øgede drivhusgasudledninger.

Fordi datacentre bruger så meget energi og vand kan datacentrene i yderste grad kun være med til at formindske deres egne konsekvenser i begrænsningerne for at lykkes med grøn omstilling. En grøn ressource eller en bidragsyder til grøn omstilling bliver datacentrene aldrig.

Ifølge forskning er det praktisk talt unyttigt at opgøre datacentrenes konsekvenser i drivhusgasudledninger, da det er umuligt at lave præcise udregninger. Derfor kan vi heller ikke bruge de tilgængelige tal til særligt meget, uanset om det er techindustriens egne opgørelser i drivhusgasudledninger eller udregninger på mål som fx 'net zero'.

Datacentre gentrificerer energisystemer, hvilket betyder at det er svært at udfase fossile brændstoffer fra andre industrier og systemer, fx fjernvarme.

Techindustrien investerer i elkøbsaftaler med hensigten om at kunne dokumentere, at de bruger grøn strøm. Det sker også selvom vindmølle- og solcelleprojekterne ligger helt andre steder. Det udgør særligt et problem, fordi dem med den største tegnebog kan købe sig til at sige at de er klimaneutrale.

Technindustrien stod globalt i 2025 for 40% af private elkøbsaftaler. Det betyder, at techindustrien på globalt plan har de bedste vilkår for at kunne dokumentere en mindre effekt på klimaforandringerne. Det sker samtidig med, at industrien på verdensplan er den sektor, der har den største vækst i energiforbrug. Et forbrug, der i tiltagende grad kommer fra gas og atomkraft. I Danmark bygger man også datacentre med gasgeneratorer.

Desuden er datacenterudviklingen med til kraftigt at øge klima- og miljøkonsekvenserne på grund af tiltagende fossildrevet minedrift for sjældne jordarter til fx produktion af servere og mikrochips.

Bidrager datacentre så til grøn omstilling ved at koble sig til fjernvarme?

Nej, men når datacenteret først er bygget kan brug af serverluft til fjernvarme være med til at mindske energiforbruget i fjernvarmen en smule.

Fordi serverluft er mere lunken end varm, er det nødvendigt at bruge energikrævende varmepumper for at tilpasse varmen til fjernvarmesystemer.

Ligesom afbrænding af affald kan tilkobling af serverluft til fjernvarme i bedste tilfælde bidrage til, at en smule mindre energi fra andre kilder bliver brugt på fjernvarmeværker. Men effekten er forsvindende lille set i forhold til effekterne fra datacentrenes stigende energiforbrug.

Bidrager AI til grøn omstilling?

Nej, langt fra. I bedste tilfælde kan nye former for databaseret analyse være med til at lave nogle energibesparelser.

FNs forskerhold udkom i juni 2026 med en rapport, der viser, hvordan AI truer naturressourcer for milliarder af mennesker, og at AIs miljø- og klimakonsekvenser indtil da systematisk er blevet fejlmålt.

Techindustrien investerer intensivt i at udbrede budskabet om, at AI kan være godt for klima og miljø. Microsoft og Google har endda sponsoreret forskning, der er udkommet i tidsskrifter som fx Nature og Joule.

Skaber datacentre mange nye arbejdspladser og bidrager til lokaløkonomi?

Nej, de kræver ikke meget arbejdskraft og de bidrager til langt færre arbejdslpladser end de mængder, som er blevet lovet.

Vi har endnu ikke set eksempler på, at store datacentre kommer med den mængde arbejdspladser, som man lokalt havde regnet med. Vi har til gengæld set mange eksempler på, at datacenterprojekter kommer med langt færre arbejdspladser, fx i Viborg.

Er datacentre med til at skabe digital suverænitet?

Vi har fra udviklere af fx de store hyperscale datacentre stadig ikke set bud på, hvordan de vil være med til at skabe frihed fra fx amerikanske techvirksomheder.

Ifølge Ingeniørforeningen IDA bruges 81% af datacenterkapaciteten i Danmark af amerikanske techvirksomheder.

Vi har ikke set nogle nyligt ansøgte og godkendte store datacenterprojekter, der redegør for, hvordan de vil skabe uafhængighed fra amerikanske techvirksomheder.

Selv hvis nye datacenterprojekter ikke er ejet af amerikanske techvirksomheder, men bygges som såkaldte 'co-location'-datacentre, er det kutyme, at de mest betalingsvillige kunder, inklusiv amerikanske techvirksomheder, lejer sig ind.

Hvis et datacenterprojekt mislykkes i Danmark/i mit lokalområde, bliver det så bare bygget et andet sted/land?

Vi har ikke kilder, der beviser at mislykkede projekter bliver opført andetsteds.

I olie- og gasindustrien er det en velkendt omstændighed, at det er udbud, der driver efterspørgsel, og ikke omvendt, som man ellers kan være tilbøjelig til at tro. Med andre ord er udviklingen af datacentre med til at skabe nye niveauer og former for dataproduktion.

Vi har hverken set systematisk dokumentation for eller eksempler på, at datacenterprojekter, der mislykkes eller aflyses af forskellige årsager, fører til at de bliver bygget et andet sted i Danmark eller i verden.

Hvor mange datacentre findes der?

*Der en lang række datacentre af hidtil uset størrelse under opførsel og planmæssig behandling af lokale myndigheder. Indtil vi får lavet vores eget kort, kan du orientere dig i disse links:

Følg løbende opdatering over datacenter-kort i denne Zoterosamling

Hvor kan jeg finde viden om min kommune/mit område?

klik her og fold 'Danmark' ud Skærmbillede_2026-06-25_kl._12.43.11.png